Her får du opskriften på tidplanen til julemiddagen,
- følg den, så kan det ikke gå helt galt...
D. 22. december
-
Har du købt en frossen and, skal den lægges til optøning i køleskabet om morgenen.
-
Lav medisterpølesen, kog den og vent med at stege til selve juleaften
-
Lav bordkort af Peberkagedej
D. 23. december
-
Kog risengrøden, og sæt den i køleskabet.
-
Kog og pil kartoflerne til de brunede kartofler
-
Lav Rødkålen
-
Lav kirsebærsaucen
-
Smut og hak mandlerne
D. 24. december
Formiddag
-
Forbered Andestegen
Rengør og krydr den, og fyld den med æbler og svesker.
Kom anden i stegeposen, og læg den på køl -
Lav kogekraften
-
Lav risalamanden færdig, og sæt den på køl
-
Lav Æbler med gelé
Skræl æblerne, og kog dem i lagen, - lad dem afkøle i lagen på køl -
Dæk bord
-
Skræl de hvide kartofler, og læg dem i vand
Middag
-
Sæt anden i ovnen, tilberedning ca. 3-3½ time
-
Klip anden ud og læg stykkerne i en badepande
Eftermiddag
-
Klargør og sæt flæskestegen i ovnen
-
Træk vinen op
1 time før middagen
-
Kog de hvide kartofler. Hæld vandet fra de kogte kartofler (gem noget til saucen),
læg et viskestykke over gryden - det holder på varmen.
-
Anret æblerne med gelé
½ time før middagen
-
Lav saucen
-
Sæt anden i ovnen, hæld noget af andefedtet over
-
Steg medisteren færdig
-
Opvarm rødkålen
-
Lun chips i ovnen
-
Tilbered de brunede kartofler
Sådan ser mit tidsskema også ud 🙂 sådan har det været i 43 år