1 kilo friske blåmuslinger
Olie til sautering
4 fed hvidløg
1 løg
2 dl. hvidvin
½ dl. fløde
Salt og peber
Frisk persille
Citron
Gennemgå og rens blåmuslingerne under hanen og fjern “skægget”
- muslingerne skal være lukkede!
De der er åbne, skal lukke sig, når de bankes mod bordpladen
Hvis de forbliver åbne, vil sige at de er døde eller ødelagte, og de smides ud!
Du kan evt. stille de rensede muslingerne i koldt vand natten over,
drys nogle havregryn henover, - det trækker det værste sand ud...
Skylles igennem og fri for havregryn, inden du starter dampningen
Skær løg i tern
Hvidløg knuses med knivskaftet
Den store gryde varmes godt op med olie, hvori løg og hvidløg kort svitses med lidt salt
Tilsæt blåmuslingerne sammen med frisk persille og hvidvin
Læg låg på, og lad muslingerne dampe i ca. 5 min., til de åbner sig
Tilsæt evt. fløde, samt salt og peber
Vend rundt i muslingerne, og varm igennem et par minutter
Serveres i dybe tallerkner med lunt brød, drysset med frisk persille og friskpresset citron
OBS: Muslinger, der ikke har åbnet sig ved dampningen, skal kasseres!