Franskbrød med havregrød og gulerod

Et rigtig lækkert franskbrød, som holder sig friskt og fugtigt i flere dage!
Jeg selv foretrækker at købe økologisk, synes det giver et endnu
lækre, blødt og duftende brød...

Du får to brød ud af opskriften, og du kan med fordel fryse det ene ned.

Rigtig god bagelyst 

 

Grød:

2 dl. havregryn

8 dl. vand

½ dl. chiafrø

½ dl. solsikkekerner
(eller dine ynglingsfrø)

3 tsk. salt

3 spsk. honning

 

Brød:

2-3 revne gulerødder

1 dl. ymer (eller andet surmælksprodukt)

50 g. gær

Ca. 1 kg. hvedemel

 

Grødens ingredienser røres samen og bringes til kog i en kasserolle,
Koges og røres i et par minutter til en god grødkonsistens
Grøden afkøles

Skræl og riv gulerødder groft på et rivejern
Reven gulerod, ymer og gær røres ud i den afkølede grød

Tilsæt herefter melet lidt efter lidt imens du ælter det godt sammen

Hæver under klæde i 45 minutter

Dejen deles til 2 franskbrød, og lægges i forme
(Du kan også lave et stort franskbrød og forme resten til boller, ca. 16 stk.) 
Efterhæver 30-60 minutter under klæde

Pensl med æg 
Drys evt med ekstra solsikkekerner

Franskbrødet bages ved 200 grader i ca. 35 minutter
(Hvis du har lavet boller skal de have omkring 12 min. ved 200 grader)

 

 

6 Thoughts to “Franskbrød med havregrød og gulerod”

  1. Svend Aage Jensen

    Det er simpelhen det bedste franskbrød jeg har bagt, selv mine børnebørn elsker det,og det er til trods for at der er kerner i.

    1. Trineboepedersen

      Ih hvor lyder det bare dejligt, og tilmed at kunne glæde sine børnebørn på sund vis, så er lykken jo gjort ❤
      Tak for du gav dig tid til at give respons på mit brød ☺
      Kh. Trine

  2. Karina

    Hej Trine
    Tak for en lækker opskrift, jeg blandede 1/2 dl hørfrø med i. Jeg kan varmt anbefale det og det smager mums når det lige bliver ristet, så skære jeg bare skiverne lidt tykkere.
    Hilsen
    Karina

    1. Trine Pedersen

      Hej Karina, hvor lyder det dejligt med hørfrø, – det vil jeg også prøve, tusind tak for din tilbagemelding ❤️ kh. Trine

  3. Kay

    Efter jeg har prøvet dit franskbrød har jeg ni bagt den fast 1 x om ugen siden februar

    1. Trine Pedersen

      Sikke en dejlig besked at få! Tusind tak… Kh. Trine

Leave a Reply