Mad er et vigtigt omdrejningspunkt for mig.
Børn er et vigtigt omdrejningspunkt for mig, mine børn,
og de børn jeg er sammen med i mit professionelle virke som lærer.
Mennesker og mad, det hænger så fint sammen.
Det er fællesskab, det er glæde og tid til at være sammen.
Den måde mennesket interagerer med maden, kan beskrives som en æstetisk relation.
Er det ikke smukt?
Menneskets relation til mad, det er ikke kun ren instinkt og overlevelse,
det er også oplevelse og kærlighed!
Hvorfor vælger børn at spise som de gør?
Det kan der være utallige svar på, men et er sikkert, børn interagerer også med mad,
og det kommer til udtryk i reaktioner som ”uhm” og ”adr” . Værsgo kære voksen,
helt konkrete handlemønstre at tage fat i og blive klogere på.
Børn fortæller også historier – børn har også meninger – lad os tage dem til os!
Lad os være forbilleder, og lad os give plads til fællesskab for alle...
Den æstetiske kommunikation i forhold til mad, forholder sig altså til oplevelser.
Kultur, viden og erfaring er helt centrale for vores æstetiske kommunikation,
hvilket gør det så dybt, og så spændende.
Sanserne socialiserer – mad er kanalen til at lære og åbne op,
både for maden og for vores medmennesker.
Mad er for mig sundhed!
Jeg ønsker at inkludere og give plads alt mad i min sundheds-mad-kategori, alt hører sig til.
Med den sunde viden, den sunde fornuft, og med hele den kulturelle rygsæk.
Mad, sundhed, fællesskab.
Familien, venskaber, det nære,
- skal ikke tabe terræn til individuelle projekter, og få status som et trafikalt knudepunkt!
Det er vigtigt!
Sundhed skal vi alle kvalificeres til at kunne mestre,
nærhed og kærlighed har vi alle ret til!
Med den æstetiske dimension for øjne, forbindes disse i et smukt fællesskab!
Nyd disse skønne billeder,
hvor mennesker for en aften kom tættere på hinanden,
dette igennem sanserne.
En oprigtig lyst til at lære og forstå gav et sundt fællesskab.
Vær åben, vær ydmyg og hav mod!