2 afpudsede mørbrad
1 bundt porrer
4 hvidløg
Smør
2 pakker bacon
1 dl. dijonsennep
½-1 pakke gorgonzola
2 spsk. mel
2 dl. vand
2,5 dl. fløde
Salt og peber
Frisk hakket persille
Porrer og hvidløg snittes fint, og svitses let i smør på en pande med lidt salt.
Porrer og hvidløg tages af panden og lægges i et ildfastfad.
Afpudset mørbrad skæres ud i tårne, ca. 5-6 cm.
Krydres med salt og peber.
Brun dem af i smør på en varm pande, kun i top og bund.
Afkøles let, og smøres på siderne med sennep, herefter svøbes et stykke bacon rundt om.
Mørbradtårnene stilles ovenpå løg i fadet.
Tilsæt lidt ekstra smør på panden, når det er smeltet tilsættes et par spiseskeer mel.
2 dl. vand piskes ud i meljævningen og herefter 2,5 dl. fløde.
Sovsen hældes i fadet.
Fordel gorgonzola rundt i fadet, læg et lille stykke ovenpå hvert mørbradtårn.
Tilsæt evt. lidt mere fløde.
Sættes i en ovn på 180 grader, ca. 35-40 min.
Tages ud af ovnen og hviler et par minutter og drysses med frisk persille
Serveres med frisk pasta og en lækker sprød salat