Æblecreme
12 æbler skåret i tern med skræl
8 dl vand
8 stjerneanis
2 x kanelstang
2 spsk. vaniljesukker
2 dl. rørsukker
Craquelin kiks
100 g rørsukker
100 g smør
100 g mel
Vandbakkelse (pâte à choux)
200 ml vand
80 g smør
160 g mel
lidt salt
4 æg
Æblecreme
Æbler, vand, stjerneanis, vanilje, kanelstang og halvdelen af sukkeret koges til æblerne er kogt helt ud.
Æblegrøden moses igennem en sigte overi en ny kasserolle (skræl, kanelstang og stjerneanis sorteres fra)
Resten af sukkeret tilsættes og æblecremen simrer ved middelsvag varme, husk at rør i gryden jævnligt så æblecremen ikke sætter sig fast, simrer i ca. 1 - 1½ time.
Æblecremen skal karameliseres, blive mørk og tyk.
Afkøles og hældes i sprøjtepose
Choux kiks
Bland stuetempereret smør, sukker og mel sammen (evt med en pastafarve)
Rules ud til en tynd dej, ca 2 mm, mellem 2 stykker bagepapir
Lægges på køl til dejen er fast og klar til at udstikke
Choux dej
Smelt smør i en gryde, og hæld vand i.
Når vandet begynder at dampe, hældes mel og salt i
Rør rundt med en grydeske, til der ikke er flere klumper og dejen er blevet fast og gummiagtig
Lad dejen stege i gryden, mens du rører konstant, så melet bliver lidt ristet. ca. 2. minutter
Lad dejen køle lidt af i en skål
Slå æggene ud i en skål og pisk det sammen
Tilsæt lidt æg ad gangen til dejen, mens du rører det ind i dejen
Fortsæt med at røre til det er helt inkorporeret
Sprøjt dejen ud med en sprøjtepose på en bageplade beklædt med bagepapir, i nogle små passende størrelser, ca str. "5-krone"
Husk god afstand imellem, da de hæver til dobbelt størrelse
Udstik din choux kiks i lignende størrelse, til at ligge ovenpå din choux
Bages i ovnen v. 170 grader varmluft i ca. 25-30 minutter.
VIGTIGT!
Du må IKKE åbne ovnen før dine choux er helt bagte!
Så falder de sammen!