Dej til Peberkagehus/bordkort/pynt

Dejen kan bruges til både at bygge peberkagehus, lave bordkort til julemiddagen/julefrokosten, eller bare som smukt pynt på juletræet, eller dine lærkegrene, - prik et lille hul øverst med en stikkepind, lige når kagerne kommer ud af ovnen, og sæt en fin silkesnor i...

100 gr. smør

250 gr. mørk sirup

125 gr. brun farin

1 1/2 tsk. potaske

1 tsk. vand

1 æg

ca. 400 gr. hvedemel

1 tsk. stødt nellike

1 tsk. stødt kanel

1 tsk. sødt ingefær

1 tsk sødt sort peber

Dejen er nemmest at arbejde med, hvis den får lov at hvile mindst 4 timer, og gerne natten over….

Lim:

2 1/2 dl. sukker til karamel

Smør smeltes
Tilsæt farin og sirup og rør grundigt til sukkeret er smeltet.
Potaske røres ud i vand.
Tag sukkermassen fra varmen og tilsæt potasken og krydderier.
Lad massen køle lidt og rør derefter æg + mel i, til det er en ensartet glat dej.
Læg massen på køl, gerne natten over.
Drys bordet med mel og rul dejen ud i en tykkelse på ca. 0,5 cm.
Læg skabelonen oven på dejen og skær husets sider, ender og tag.
Skær evt. også vinduer og en dør.
Når alle kagestykkerne er klar, bages de i en 180 grader varm ovn i ca. 5-10 min.
Kagerne skal være lysebrune og skal været helt afkølet, inden man fortsætter.
Rør din royal icing sammen, og kom glasuren i en engangssprøjtepose og klip et lille hul.
Dekorér kagehusets sider og tag .
Lad glasuren tørre helt inden husets sider sættes sammen.
Smelt sukker på en varm pande, og brug karamellen som lim.
Sæt nu forsigtigt dit peberkagehus sammen.
 Lad huset tørre og dekorér herefter samlingerne med resten af glasuren
Rigtig god fornøjelse,
det er en super hyggelig familie beskæftigelse

Leave a Reply