Opdragelse af børn er ikke kun en opgave der ligger i familien, opdragelse ligger de steder hvor børn har deres daglige færd, alle de steder hvor barnets liv er, påvirker til den man er, og den man bliver…
Et barns liv er en sammensat størrelse, hvor forældre, pædagoger og lærere er nødvendige for hinanden i forhold til at støtte barnet i dets livssituation.
Skolen fylder en stor del af barnets liv, man kan måske kalde skolen for barnets “andet hjem”...
De to hjem, familien og skolen, skal i høj grad have et godt - og trygt - samarbejde…
Vigtigt i denne samhørighed er, at institutionen ikke påtager sig en generaliserende holdning til, hvad opdragelse er for en størrelse, og ikke har idealer om noget som “konfliktfrit” og “harmonisk”, men i stedet fokuserer på, hvordan hjemmets muligheder og betingelser for opdragelse er…
Institutionen skal ikke fokusere på, hvad forældre ikke gør, og hurtigt lade søgelyset falde på “det er også derhjemme”... Hjemmet bruger ofte (meget) tid på at håndtere forventninger og krav fra eksempelvis skole, og ofte står hjemmet i situationer, hvor man føler sig usikker i, hvor meget man nu skal presse sit barn, i forhold til lektier, i forhold til opførsel…
Både hjem og institution har en viden om barnet, vi skal finde støtte hos hinanden, og være åbne overfor hinanden, åbne overfor en ny forståelse af barnet, og sammen se mulighederne, sætte de individuelle krav herefter - og bygge videre herpå, - lade der blive rum og mulighed for succes…
Barnet må aldrig stå i et ingenmandsland, eller sågar alene. Barnet må aldrig blive låst fast i et umuligt ideal. Børn, forældre, institution kan ikke adskilles, samarbejdet er centralt. Det er vi voksne der har ansvaret, og ansvaret er fælles.
Vi skal gå efter bolden, - vi skal se mulighederne!!
Har du som forælder brug for sparring,
eller ønsker at dit barn får ekstra hjælp til skolearbejdet,
så er du meget velkommen til at kontakte mig
privatundervisningnuuk@gmail.com
