Slået op d.

Helligtrekonger

D. 6. januar fejres Biblens fortælling om de tre vise mænd.
De vise mænd kom for at se Jesus, da han blev født i Betlehem.
Mændene kom med fine gaver, derfor mente man, at de måtte være konger.
Konger som kom fra tre forskellige steder i verden, og dermed blev et symbol på,
at folk fra hele verden skulle tilbede Jesus.

Tidligere markerede man helligdagen ved at tænde lys med lidt krudt i, - "braget" symboliserede julens afslutning.
Markeringen af helligtrekonger er forskellig rundt omkring i verden,
nogle steder står juletræet til d. 6. januar, andre steder velsignes huse med koder for året og de tre vise mænds navne,
i Frankrig bages der La galette des rois, kongernes kage, en flad butterdejskage med romsmag,
pyntet med kroner og guld, og som kronen på værket, med en gemt mandel,
ligesom i julemiddagens dessert, ris a la mande

I Danmark er der ikke længere tradition for at fejre helligtrekonger,
men i Grønland er dagen en helligdag, som byder på en halv fridag.
Julens afslutning markeres ved at de smukke orange grønlandske julestjerner tages ned og gemmes væk til næste jul.
Børn klæder sig ud, nogle steder kåres den besdste "mitaartoq",
andre steder går de modigste ud i mørket og banker på døre, dette i håb om lidt sødt i den medbragte pose...
Stemningsfyldte grønlandske gudstjenester holdes landet over, hvor julestjernerne og lyset som spreder varme og glæde,
ofte er omdrejningen i præstens ord, og som symbolsk afrundes med den smukke salme "Guuterput",
og den nye og lyse tid bydes velkommen...

 

Min egen tradition er blevet denne skønne,
velduftende og velsmagende 
kanelstjerne
 

 

For første gang nogensinde har jeg hverken juletræ, eller julestjerner at pakke ned...
Mine stjerner blev omhyggeligt pakket sammen og ned i flyttekasser sidste helligtrekonger, 6. januar 2017 i Nuuk,
- dette med kurs fra Grønland mod Danmark...
Kasserne blev aldrig åbnet op, 2017 blev året uden julestjerner i mine vinduer,
og flyttekasserne har igen kurs mod Grønland...!

Det grønlandske liv har haft pause for en kort stund, nu er vi tilbage igen, og vi glæder os!

NUANN 

Slået op d.

Aperlaaq

sne

Nyfalden sne
Lyden af sne
Kender du den?
Lyd fyldt med følelse og magi.
”Sne” et nuanceret begreb, følelser...
Så mange små historier der daler så fint ned...
Nyfaldende historier, sart og blidt.
Små hvide glimt af tro og håb, krystalklart.
Luften er frossen.
Historierne smukke og lydløse...
Øjeblikkets stilstand,
ro,
eftertanke

 

Opskriften på små magiske snebolde, finder ud her

 

snebolde

 

 

Slået op d.

Den grønlandske julestjerne

stjerne

img_20141020_215211

1. søndag i advent.

Det er mørketid i Grønland, men fra i dag lyser de varme orange julestjerner op overalt i vinduerne. Fra julestjernernes skær lyser den hvide sne op, og himlen af de klareste hvide stjerner. Hvis vejret er klart, danser smukke tavse gardiner af et flammende levende lys, i et unikt hav af forskellige grønne og lilla nuancer, rundt på himlen, en smuk og betagende dans fra solens sorte stråler.

Mørketid er hyggetid.

Julen kom til Grønland i 1700-tallet med de kristne missionærer. De første herrnhutter kom til Grønland i 1733, hvor de slog sig ned i Narsaq Kujalleq , i nærheden af Nanortalik. Med Herrnhuterne kom den orange julestjerne. Herrnhut-stjernens opståen har mange fortællinger, den mest kendte er om matematiklæreren, der i 1815 blev ansat på den kostskole, hvor mange Herrnhuter sendte deres børn til. Læreren kunne ikke få børnene til at forstå matematikken, derfor lavede han figurer af pap og papir, som eleverne kunne sætte sammen. Eleverne lærte på den måde om geometri, og Herrnhutstjernen opstod.

I dag lyser den orange julestjerne i de grønlandske vinduer fra 1. søndag i advent til 6. januar, helligtrekongersdag, som et symbol på stjernen over Betlehem.

Julestjerne er tændt, det emmer af jul og hygge!

Grønlandske og danske traditioner forenes i disse skønne kager

palaannguit og klejner

Glædelig 1. søndag i advent
Tamannguassi sapaassuarmi pilluaritsi

 

Slået op d.

Nuuks bedste kagebager

Min fine titel 2016-2017! Nuuks bedste kagebager! Så stolt, så beæret – og i allerhøjeste grad en titel delt med min Mor, som efter at være landet i Grønland for første gang i sit liv, inden for få timer pakkede sin kuffert ud og berigede mit køkken med ingredienser og bageredskaber, man for et år siden ikke kunne få fingre i på disse nordlige bredegrader.
Flash backward...
Stor glæde og stor lykke over mine forældres ankomst! I min Familie har mad og madglæde altid stået i centrum – det er vores måde at hygge os på. Så indenfor en halv time sad vi tre i en taxi, samtalen gik selvfølgelig på mad – chaufførens søn var nyansat køkkenchef på vores destination, Nuuks Kulturhus, Katuaq, hvor byens Foodfestival blev skudt igang. Smagsprøver på Grønland blev serveret, og mine forældre var solgt! Fisk, der svømmer rundt i de iskolde strømme, kan bare ikke sammenlignes med noget andet – det er virkelig spitzenklasse! Og de ord kommer fra een, som faktisk ikke kan lide fisk, det skyldes måske, at vi allerede i min barndom var forud for nutidens sundhedsanbefalinger, to-gange-om-ugen, vi var på tre, ja nok nærmere fire. Min Far var lystfisker – punktum!
Høje over de første smagsfulde indtryk i Katuaq og udpustning på Café Pascucci, tog vi tilbage til Qinngorput, fyldte glassene med god kold hvidvin, og så gik forberedelserne til den kommende Kagedyst igang. Syltning af Sortebærmarmelade og creme bestående af hvidchokolade og lime blev nænsomt varmet og rørt. Et springende punkt i processen, ingen dug og ingen dryp ned i crememassen... Jeg siger det bare..! Ingen (!) dug (!) - Har siden hen resulteret i min egen lille Storm-P-anordning bestående af køkkenrulle og tape inde i selve køleskabet ved creme-arbejde... Mindre – men yderst vigtig detalje!

 

 

Tidligt næste morgen: Bunde, piskning, samling, sprøjning. Detaljer – detajler – detaler! Vi gik all-in på teknikken og håndværket, en ”åben” lagkage havde vi dristet os ud i... Tungen lige i munden, og her kan min mor virkelig et-eller-andet med sprøjtetekninkker. Erfaring! Swirl, guld-pensling og pincetplacering af bittesmå marmor kugler...
Resultatet var virkelig smukt! Min Mor er god – og hun er så absolut bedre til det der med kager – sammen er vi bedst! Her i Grønland hedder det god-godere-godest – vi er alle tre bøjninger i en og samme tid!
De øvrige deltager var virkelig også dygtige og kom med smukke smukke kage-værker! Dommerpanelet var benhårdt og bestod af yderst faglige og dygtige mennesker! Flere hundrede mennesker var mødt op for at overvære konkurrencen og  i sidste ende smage de konkurrende kager...  Fuldt hus og vi blev alvorligt bekyremde for, om vores sortebær lagkage kunne stå menneskevarmen og de hungrende blikke igennem. Dommerne tog sig god tid. Smag og håndværk blev vendt og drejet. Ligepludselig stod alt stille... Woaw! Nuuks Bedste Kagebager – sammen med min Mor! Tak for oplevelsen, tak for titlen! Sortebær lagkagen er blevet en slags signatur-kage for mig og lavet af flere gange på bestilling... Kaffemik/kager er en vigtig del af den grønlandske tradition, fællesskab og nærhed. Den del rørte jeg og min Mor den dag, da vi tog Kage-bage-titlen i Grønland...

 

Galleri

hjerte1 Grønland hjerte1   

hjerte1 Grønland hjerte1   

hjerte1 Grønland hjerte1   

hjerte1 Grønland hjerte1   

hjerte1 Grønland hjerte1