Kartoffel-blomkålssalat med citrus

 

Salaten er på billederne er tilberedt med tørrede urter.
Jeg anbefaler, at du bruger friske, hvis du har mulighed herfor...
Du kan vælge de krydderurter du bedst kan lide.

500 g. faste kogte kartofler
1 blomkål
Skallen fra 1 øko citron
1 bundt persille
1 bundt dild
1 bundt purløg
1 dl olivenolie
1 spsk. hvidvinseddike
100 g kapers
1 pose pinjekerner

Salt, friskkværnet peber
Evt. et drys chayennepeber

Kog og pil kartoflerne,
- helt perfekt vil det være, hvis du har rester fra dagen før, som du kan bruge...

Skær blomkålen i tynde skiver, og smuldr det til mindre stykker.

Kartofler og blomkål blandes sammen i en skål.

I en anden skål tilbereder du marinaden.
Hæld olivenolien i og tilsæt citronskallen, de hakkede urter og kapers.
Bland det godt sammen. 

Hæld marinaden over kartofler/blomkål, bland, og lad det stå og trække et par timer.

Smag salaten til med salt, friskkværnet peber og evt. lidt chayennepeber
Før servering rister du pinjekernerne på en tør pande, og dernæst vender dem i salaten.

Skriv et svar