Hokkaidosuppe

1 hokkaidogræskar
2 gulerødder
1 løg
3 cm frisk revet ingefær
1 spsk. stødt gurkemeje
4 fed hvidløg
1  cayennechili
Skal og saft fra 1 øko appelsin
2 dl. hvidvin
8 dl. vand
1 terning kyllingbouillon
2 dl. piskefløde
Salt og peber
Del hokkaidoen over og tag kerner ud med en ske. Skær skallen fra og del kødet i stykker
Skræl gullerødder og skær dem i stykker
Hak løget
Løget sauteres i bunden af en gryde med hvidløg, appelsinskal, gurkemejerod og revet ingefær i et par min.
Tilsæt hvidvinen og lad det smire ind til det halve.
Grøntsagerne kommes i gryden med vand/bouillon og appelsinsaft.
 
Lad hele mulevitten koge i ca. 20-30 min.
Væske sies fra og grøntsager blendes til en smuk blød og ensartet masse.
Tilsæt kogevandet (hold lidt igen, alt efter hvor tyk du ønsker suppen)
Hæld tilbage i gryden og giv suppen et opkog.
Tilsidst tilsættes fløden, som runder suppen af og der smages til med salt og peber.
 
Pyntes med persille og evt. en klat creme fraiche...
HUSK: Hvis du laver suppen i forvejen, vær da opmærksom på, at den trækker, og smagene bliver stærkere, - pas derfor med chilien, tilsæt ikke store mængder, heller ikke ved større portioner!

2 Thoughts to “Hokkaidosuppe”

  1. Annette Pedersen

    Duften hænger stadig i køkkenet her en time efter vi har nydt Trines lækre Hokkaidosuppe .
    Sikke en fantastisk dejlig smagsoplevelse og en suppe med rette konsistens . Vi serverede et lækkert ciabattabrød med rosmarin dertil , , og en tomatpesto .
    Vi giver 10 stjerner for opskriften

    1. Trineboepedersen

      Tak for de flotte ord ❤
      Det glæder at høre, at suppen faldt i Jeres smag. Vi er også ret vilde med den herhjemme

Skriv et svar