Muffins:
150 g. blødt smør
1 tsk. vaniljesukker
2,5 dl. sukker
5 dl. mel
½ tsk. salt
1 spsk. bagepulver
2.5 dl. mælk
3 æggehvider
125 g. frosne hindbær 

Marengscreme:
3 bægere pasteuriserede æggehvider
4 dl. sukker
Lidt rødt frugtfarve

Sådan, muffins:
Ovnen tændes på 175 grader varmluft
Smør, vanilje og sukker piskes hvidt og luftigt
Mel, bagepulver og salt blandes, dette røres ind i sukkermassen, skiftevis med lidt mælk
Æggehvider piskes stive og vendes forsigtigt ind i dejen
Hindbær vendes med
(Ved brug af frosne hindbær skylles de over med kogende vand inden de vendes i dejen)

Fyld ca. 10 forme 2/3-dele op
Bages i ovnen ca. 15 min., eller til de er gyldne

Sådan, marengscreme:
Hvider og sukker piskes over et vandbad med en elpisker, dette til sukkerkrystaller er væk og massen er tyknet og hvid – og massen er lillefingervarm
Når massen har fået temperaturen, så piskes der videre uden vandbad, til du har en afkølet skinnende og sej masse.
Til sidst piskes lidt frugtfarve i, så der kommer en smuk rosa farve

Marengscremen sprøjtes ud over de afkølede muffins