Andesteg

And

And, ca. 3 kg.

Salt og peber

4 æbler

125 g. stenfrie svesker

Stegepose
Kødnåle

 

Klargøring af anden:

Rens anden og dup den med køkkenrulle

Klip gump, hals og de yderste vingeled af (kasser gumpen)

Hals og vingeled (evt. kråse) bruges til kogekraft

Gnid anden ind- og udvendig med salt og peber

Skær æblerne i både
fyld anden med æbler og stenfrie svesker

Luk åbningen med kødnåle

Sæt kødnåle i brystet, så stegeposen ikke hænger fast deri

Læg anden i en stegepose med brystet opad

Klip et lille hul øverst i stegeposen,
så dampen kan komme ud

Selve stegningen

Almindelig stegning i stegepose:
Sæt anden i en 160 graders varm ovn,
steg den ca. 40 min. pr. kilo, til den lige er gennemstegt

Langtidsstegning i stegepose:
Sæt anden i en 130 graders varm ovn,
3 timer med brystet nedad
Vend posen
2 timer med brystet opad
(Er anden større, så giv den 4 timer ned, 2 timer op)

Efter stegningen:

Hæld sky og fedt fra igennem det lille hul,
gem dette til saucen i en kasserolle

Tag anden ud af stegeposen,
klip den og læg stykkerne i en bradepande

Anden efterbrunes ved ca. 220 grader, 10-15 minutter
Hold øje, åben evt. ovndøren mens den brunes færdig

 

Tjek om anden er færdig , ved at stikke en kødnål i låret,
kødsaften der kommer ud, skal være klar

Kogekraft

Urter til kogekraft
Fx 1 løg, 1 porre, 1 gulerod

Kom hals, vingeled og evt. kråse i en gryde

Kog det ind til kogekraft i rigeligt, letsaltet vand med urter

Koges ca. 1 time

Sauce

Stegesky fra anden

½ liter kogekraft

1-2 dl. kartoffelkogevand

2 spsk. mel

2 tsk. ribsgelé

Lidt kulør

Andefedt skummes fra, så du kun har stegeskyen tilbage i gryden
Gem noget af andefedtet, dette til at hælde over andestykkerne,
når de skal varmes i ovnen inden serveringen

Hæld en lille sjat kulør i gryden, og pisk det rundt i skyen

Drys mel på overfladen af stegeskyen,
lad melet blive suget ned af fedtet - det vil tage et par minutter
Du må ikke røre i gryden før alt mel er sunket ned

Tænd nu for varmen og pisk godt
Når saucen begynder at tykne tilsættes kogekraft og kartoffelvand,
dette lidt efter lidt - når den ønskede konsistens er nået, tilsættes der ikke mere væske

Smag til med ribsgelé, salt og peber

 

 

Nårh ja, lidt rodet tallerken, indrømmet, men i kampes hede, så kan virkeligheden jo godt se lidt mindre glansbillede-agtig ud - og i efterdønningerne af at have "sultet" hele dagen, for at skulle sætte tænderne i julemiddagen, så præsenteres det skønne julemåltid sådan her...

Skriv et svar