Det gode grydebrød

 

5 dl. koldt vand

2 spsk. surdej 

2 tsk. havsalt

650 g. øko hvedemel

(Evt.) 1/4 tsk. tørgær

Surdejen røres ud i vandet, salt tilsættes

Mel og tørgær blandes, og røres ind i vandet

Du behøver ikke røre længe, - klumper er også ok - de forsvinder i hævningen

Sæt skålen med den våde dej på køl, til dagen efter...

Dejen hældes ud på et meldrysset bord
stræk dejen blidt ud i en rektangel, og fold den sammen i tredjedele; en tredjedel fra den ene side og en trediedel fra den anden side henover den side du lige har foldet. Dejen drejes 90 grader og foldes igen (på den anden led).
Kør dejen rund i hænderne, dette uden at røre for meget ved den.
Læg dejen tilbage i skålen, dette gerne i et meldrysset viskestykke, med bagsiden opad.

Dejen hæver nu 2-4 timer i stuetemperatur, - hold øje, og giv den tid til at hæve op.

1 time før hævningen er slut, sættes en støbejernsgryde i ovnen på 250 grader

Når støbejernsgryden har stået i ovnen i 1 time, tages den ud og dejen vippes forsigtigt ned i den varme gryde - det skal syde når den rammer bunden - varmen gør, at brødet ikke brænder fast.

Skær et hurtigt snit i brødet og drys med lidt mel og havsalt.
Sæt låget på gryden og ind i ovnen med gryden

35 min. på 250 grader med låget på

15 min. på 240 grader uden låget

Afkøler på en rist, helst 1 time inden der skæres i brødet

 

 

 

Skriv et svar