Kategorier
Nyeste opskrifter

Brændenælde

Brændenældesuppe med bacon, kartoffel og basilikum
- fyldt med gode A og C vitaminer, mineraler og jern, og har et højt indhold af protein

Brændenælder er bedst i foråret, når de er helt spæde og fine i smagen
Pluk toppen, de 3-4 øverste bladpar og pluk inden planten går i blomst.
De prikker kun lidt i fingrene når de spirer i foråret,
og brænder ikke som når de vokser dig store.

Når brændenælder kommer i kogende vand, stopper de med at brænde

Brændenældesuppe

 

2 liter kyllingefond
Lavet på:
2 stk. kyllingebryster
(Hvis du ikke har kylling,
så kan 3 stk. bouillon terninger i 2 L. vand også bruges)
2 gulerødder i tern
10 stk hel sorte peber
5 stk. hele enebær
1 tørret chili
4 stk. laurbærblade
En dusk timian
1 tsk. Ramsløgsalt
Tilsæt:
2 bagekartofler
Tilsæt:
150 g. blancheret brændenælde skud
1 dl. fløde
Tilbehør:
Kyllingen fra suppen, og/eller stegt bacon
Frisk basilikum

Suppen koges med kyllingebrysterne i ca. 2 timer,
Hvis du har taget den hurtige vej med bouillon, så er kogetiden 20 min.
Brysterne tages op på en tallerken og dækkes med film, indtil de skal bruges senere
Skrællede kartofler i tern tilsættes  kyllingefonden og koges til de er møre, ca. 20-25 min.
Kyllingesuppen med kartofler blendes
Hold evt. lidt kartofler tilbage, så du ikke synes suppen de jævner suppen for tykt
Brændenælder skylles
Blancheres i letsaltet vand, 1-2 minutter
Si vandet fra og pres væden let ud af brændenælderne
Brændenælderne blendes med i suppen
Sigt suppen igennem
Kog suppen op med fløde, blot ganske kort
Smag til med ramsløgsalt, men pas på med saltning af grønt
- der skal ikke meget til, før det bliver for meget!
Skær kyllingebrysterne groft og anret i dybe tallerkener
Hæld suppen over
Pynt af med sprødristet bacon,
lidt frisk fløde hældt på med en teske
og frisk basilikum
Server gerne med et lækkert friskbagt flutes

Brændenældethe

Prøv at lav en brændenældete
Tør brændenælderne,
- bind en snor i dem og lade dem hænge med toppen nedad, giv dem tre-fire dages tørring.
Bland de tørrede brændenældeblade med fx lakridsrod, eller drik det, som det er.
4 blade i en kop Overhæld med 80 grader varmt vand
Hæld ikke kogende vand over,  så dræber du de aktive stoffer, brændenælderne ellers vil give dig
Lad teen trække i 2 minutter.

Skriv et svar