Slået op d.

Læring i et trygt fællesskab

Opdragelse af børn er ikke kun en opgave der ligger i familien, opdragelse ligger de steder hvor børn har deres daglige færd, alle de steder hvor barnets liv er, påvirker til den man er, og den man bliver…

Et barns liv er en sammensat størrelse, hvor forældre, pædagoger og lærere er nødvendige for hinanden i forhold til at støtte barnet i dets livssituation.

Skolen fylder en stor del af barnets liv, man kan måske kalde skolen for barnets “andet hjem”...  

De to hjem, familien og skolen, skal i høj grad have et godt - og trygt - samarbejde…

Vigtigt i denne samhørighed er, at institutionen ikke påtager sig en generaliserende holdning til, hvad opdragelse er for en størrelse, og ikke har idealer om noget som “konfliktfrit” og “harmonisk”, men i stedet fokuserer på, hvordan hjemmets muligheder og betingelser for opdragelse er…

Institutionen skal ikke fokusere på, hvad forældre ikke gør, og hurtigt lade søgelyset falde på “det er også derhjemme”... Hjemmet bruger ofte (meget) tid på at håndtere forventninger og krav fra eksempelvis skole, og ofte står hjemmet i situationer, hvor man føler sig usikker i, hvor meget man nu skal presse sit barn, i forhold til lektier, i forhold til opførsel…

Både hjem og institution har en viden om barnet, vi skal finde støtte hos hinanden, og være åbne overfor hinanden, åbne overfor en ny forståelse af barnet, og sammen se mulighederne, sætte de individuelle krav herefter - og bygge videre herpå, - lade der blive rum og mulighed for succes…

Barnet må aldrig stå i et ingenmandsland, eller sågar alene. Barnet må aldrig blive låst fast i et umuligt ideal. Børn, forældre, institution kan ikke adskilles, samarbejdet er centralt. Det er vi voksne der har ansvaret, og ansvaret er fælles.
Vi skal gå efter bolden, - vi skal se mulighederne!!

Har du som forælder brug for sparring,
eller ønsker at dit barn får ekstra hjælp til skolearbejdet,
så er du meget velkommen til at kontakte mig

privatundervisningnuuk@gmail.com 

Slået op d.

Helligtrekonger

D. 6. januar fejres Biblens fortælling om de tre vise mænd.
De vise mænd kom for at se Jesus, da han blev født i Betlehem.
Mændene kom med fine gaver, derfor mente man, at de måtte være konger.
Konger som kom fra tre forskellige steder i verden, og dermed blev et symbol på,
at folk fra hele verden skulle tilbede Jesus.

Tidligere markerede man helligdagen ved at tænde lys med lidt krudt i, - "braget" symboliserede julens afslutning.
Markeringen af helligtrekonger er forskellig rundt omkring i verden,
nogle steder står juletræet til d. 6. januar, andre steder velsignes huse med koder for året og de tre vise mænds navne,
i Frankrig bages der La galette des rois, kongernes kage, en flad butterdejskage med romsmag,
pyntet med kroner og guld, og som kronen på værket, med en gemt mandel,
ligesom i julemiddagens dessert, ris a la mande

I Danmark er der ikke længere tradition for at fejre helligtrekonger,
men i Grønland er dagen en helligdag, som byder på en halv fridag.
Julens afslutning markeres ved at de smukke orange grønlandske julestjerner tages ned og gemmes væk til næste jul.
Børn klæder sig ud, nogle steder kåres den besdste "mitaartoq",
andre steder går de modigste ud i mørket og banker på døre, dette i håb om lidt sødt i den medbragte pose...
Stemningsfyldte grønlandske gudstjenester holdes landet over, hvor julestjernerne og lyset som spreder varme og glæde,
ofte er omdrejningen i præstens ord, og som symbolsk afrundes med den smukke salme "Guuterput",
og den nye og lyse tid bydes velkommen...

 

Min egen tradition er blevet denne skønne,
velduftende og velsmagende 
kanelstjerne
 

 

For første gang nogensinde har jeg hverken juletræ, eller julestjerner at pakke ned...
Mine stjerner blev omhyggeligt pakket sammen og ned i flyttekasser sidste helligtrekonger, 6. januar 2017 i Nuuk,
- dette med kurs fra Grønland mod Danmark...
Kasserne blev aldrig åbnet op, 2017 blev året uden julestjerner i mine vinduer,
og flyttekasserne har igen kurs mod Grønland...!

Det grønlandske liv har haft pause for en kort stund, nu er vi tilbage igen, og vi glæder os!

NUANN 

Slået op d.

London/England

 

Efterår i London, midt oktober, 20 grader, lunt og fantastisk!
London kan kun elskes, men hvor går man hen, hvis madoplevelserne også skal elskes?
En svær opgave, efter min mening!
Måske en anledning til hyppigere besøg, så tiden bliver til at opdage de små unikke madnicher?

Sky Garden, et must! Du får en fuldstændig fantastisk udsigt på 35. etage med en 360 udsigt over Themsen og London!
Vi planlagde besøget med solnedgang, som blev nydt til fulde i selskab med en gin tonic fra Sky Pod Baren,
- sikke et syn, sikke en oplevelse!

Det her er en planlægger, - du skal booke dit besøg,
og det kan du gøre op til 3 uger i forvejen...

Sky Garden, 20 Fenchurch Street,  London

Helt tilfældigt valgte vi at gå på YO! Sushi... Når man kommer med et selskab på 10 personer, så er det ikke bare lige at finde plads - men lige her, ude på gaden, ned til Themsen, i fuld efterårs sol, lige i hjertet af London, var der et bord til os - så skønt!

YO! Sushi møder man mange steder rundt omkring i London, ikke alle med lige gode anmeldelser, men den her, lige ved siden af London Eye har en super god beliggenhed til at nyde det lækre mad og et godt glas hvidvin, eller en kold øl. - Og som bonus, så er det en sød og imødekommen betjening! 
Maden er frisk, varieret og veltilberedt. Konceptet er "running",  du tager hvad øjet og maven lyster på det rullende bånd, anrettet på skåle i forskellige farve (priskoder) og når du skal betale, tælles skåle og farver sammen - smart!
Men du  kan altså også bestille på gammeldags facon, og undervejs bestille mere - som vi lystigt benyttede os af, da det virkelig smagte og der var virkelig meget at vælge imellem! Særligt vil jeg fremhæve "Osaka style squid", smagene passede så fint til blæksprutten og fangede mig!

Beliggenheden, personalet, og lige den her YO Shushi, er bare det bedre end de andre, velsmagende street-food!

YO! Sushi, Festival Riverside, Royal Festival Hall, London

Selvfølgelig skal man prøve det indiske køkken når man er i England, det siges oven i købet, at her findes det bedste indiske mad udenfor Indien... Jeg har rejst nogle måneder i Indien, og må sige London matcher ok, for i Indien har jeg ikke haft store gastronomiske oplevelser, ej heller i London! MEN den Butter Chicken jeg fik på Mughal's var faktisk forrygende!
Stedet er ikke pragende, serveringen går lidt stærkt, personalet ikke det mest serviceminded, det skinner nok lidt igennem, at de har nogle gode anmeldelser, og lever, måske lidt for højt på det... Anretningerne kan der i høj grad godt arbejdes med, fx er der er iceberg, en tomat- og agurkskive på hver forret, resten ser også temmelig ens ud... Men smagen på min Butter Chicken var god og autentisk! 
Dejligt at blive inspireret til selv at gå i køkkenet derhjemme, og hvis jeg lige må følge op på det ovenstående, så er det min oplevelse, at man derhjemme kan opgradere det indisk køkken i så høj en grad, at det er en fornøjelse - her får du min udgave af Butter Chicken (⇐ klik), enjoy!

Mughal's, 11 London Street, Paddington, London

 

Steak & Co, mine forventninger var høje, mine forældres 40 års bryllupsdag skulle fejres, og jeg havde lavet en reservation, betalt 100 pund som depositum, dette efter læsning af rigtig mange gode anmeldelser... Så jo, jeg glædede mig rigtig meget!

Min oplevelse var med et ord, stressende!
Kødet kan der ikke sættes en finger på, - det var kvalitet, lækkert mørt, men om jeg nød min bøf, nej...
Allerede ved bestillingen af drikkevarer kom skuffelsen. Jeg havde gennemgået et stort og indbydende vinkort - fundet vinen der også var anbefalet til den bøf jeg skulle have, ribeye. Min far, som går meget op i vin havde også studeret, overvejet og valgt - det var jo hans dag, og han skulle selvfølgelig have det han ville have... Men da bestillingen skulle gives blev der meddelt, at der kun kunne vælges mellem 2 vine, hvorpå mavepusteren betød, at valget så faldt på "Husets vin"... Sikke en skuffelse! I det mandlige selskab var der også ønsker om kolde øl i ventetiden, men her kunne der heller ikke vælges imellem noget.
Det kan undre, hvorfor vinkortet står på bordet, når det ikke kan tilbydes...? Det er en ommer Steak og co!

Ganske uforberedt kom flere tjenere nu, meget hurtigt i rap ind med vores serveringer - den yderst begrænsede bodplads betød, at der blev skubbet rundt med vinglas, vandglas og bestik - skubbet af den ene tjener fra den ene side, og af den anden fra den anden side, - tydeligvis sås det gerne, at vi gæster selv skulle fremtrylle den ikke eksisterende plads på bordet.
Den rå bøf, var lige inden serveringen blevet lagt på en glovarm stegesten, og særligt min bordherres højreb spruttede så voldsomt, at vi fik små brændinger i ansigt og på arme, det fine tøj til lejligheden kunne efterfølgende kasseres grundet store gennemsigtige fedtplamager. 
Siddende så langt væk fra bordet som muligt og med krapagtigt strækte arme, prøvede jeg på bedste befindende at stege min bøf færdig, med det ellers lækre smør og velkrydret salt. Kartoflerne som jeg fik bestilt som tilbehør til mit kød, havde jeg ikke overskud til at nå ind til imellem alt rodet på bordet, det blev koldt og ikke spist...
Det stress der lyste ud fra mit lydløse indtag af middagen, tror jeg bestemt personalet registrerede, ingen ulejligede sig med at komme forbi og spørge ind til min oplevelse.
Vinen fik jeg ikke smagt på undervejs... Da madarrangementet blev fjernet og jeg fik åndet ud og lyst til min vin, kunne jeg ikke drikke nogle steder fra glasset, det var smurt ind i stegefedt! Jeg prøvede ihærdigt at tørre glasset ren, uden held, i stedet fik jeg lavet en pæn fedtkage, jeg tog mig mod til, da overfladen var lidt som at se på vand og olie der rammer sammen - altså kødfedt i vinen... Vinen smagte af kødfedt, så den lod jeg også stå. Øv øv øv!
Det kan igen undre, hvorfor så små borde - konceptet kræver plads! Endnu en ommer Steak og co! 

Dessert sprang vi over, flere i selvskabet havde brug for at komme ud af de trængte stressende omgivelser!

Ingen gode anmelders fra urbanmad.dk på denne ellers højt ratet restaurant i London, jeg vil nærmere fraråde at aflægge stedet et besøg!

Steak og Co., 152 Gloucester Road, South Kensington, London
 

Kære Læser, hjælp mig endelig på vej,
hvor finder jeg de unikke madoplevelser i den fantastiske storby,
- kan de findes?

Slået op d.

Helsinki/Finland

 

Helsinki in the fall... Kan anbefales!

Man er slet ikke i tvivl når flyet kommer ind over Finland, og øjet skuer træer, træer, og atter træer... Og dette endda i træets absolut prægtigste årstid, det smukke rødtonede efterår.
For en Grønlands-elskende-person som jeg, hvor fedt er det så og lige, at kombienationen fjeld OG træer er en mulighed, ja-tak!

Det er meget nemt at begive sig rundt, alt er snorlige derudaf, hele vejen oppefra og ned til den mindste lille fortorvsstens placering, som for i øvrigt også bliver grundigt fejret, muligvis også vasket, dagligt. En ung by grundlagt i 1550 med den finske navnevariant Helsinki og Helsingfors som den finlandssvenske, er en nem og overskuelig storbysoplevelse værd!

Svensk er et minoritetssprog i Finland, 5 %, dog grundlovsmæssigt ligeværdig med nationalsprogetfinsk, finlandssvensktalende finnere oplever dog en stigende sproglig maginalisering... 
I 1980erne ændrede en række større byer navne, fx blev Godthåb blev til Nuuk, og det menes, at danskere af misforstået hensyn begyndte at bruge Helsinki, så som Nuuk, som en sproglig sympatierklæring.
Helsinki eller Helsingfors? Helsinki, en globalisering, Helsingfors noget vi har glemt?

Med dette lille indlæg vil jeg gerne minde om det måske lidt glemte Helsingfors. Fristelserne står i kø, design, kulinariske forkælelser og slentreturer i det pulsende urbane liv, sporvogne og imponerende bygningsværker. Der er masser af unikke oplevelser at fylde i rygsækken, her vil jeg anbefale nogle af de gastronomiske...

Esplanadi Park, ”Espa”, - Finlands grønne hjerte - Helsingfors grønne oase, den smukke lange esplanade midt i byen, som leder videre ned til det hyggelige havneområde med de mange færger og skibe, der, blandt andet, fragter ud til småøerne i skærgården. Det maritime liv blandes med den glade stemning fra markedspladsen, Kauppatori, hvor lokale sælger friske fisk, grøntsager, frugt og i sensommeren bjerge af smukke fristende bær fra de finske skove.

                                                                                                

    

 

 

På markedet snackkes der fisk i alle mulige afskygninger og hvis du fortsætter til enden kommer du til den gamle charmerende markedshal, hvor du mulighederne for lette måltider er mange, og i Poro House du kan finde rensdyr (poro) på mange forskellige måder, jeg nød en lækker baguette med røget rendyr, resten af familien rensdyr som kebab og som meat pie..

'

Den gamle torvehal, Etelaranta, sydhavnen, Helsinki

Hopper du ombord på en af de små færger i havnen, er Suomenlinna, Sveaborg, en af de rigtig spændende destinationerne. Øen som optræder på UNESCOs verdensarvsliste, byder på en unik fæstningsoplevelse, museer, en ubåd, hyggelige autentiske spisesteder og et væld af spændende bevoksede tunneller, og dermed underjordiske gange, som man kan gå på opdagelse i...

Vi spiste vores frokost på "Piper", trods en skøn efterårssol, så var det koldt, sådan rigtig vand-koldt... Vi bestilte derfor dagens suppe, en god solid minetrone med okselunser i... Herefter kunne vi forsyne os med gratis kaffe og the. Vi tog dem to-go, og videre ud på det store fæstningsområde. 

                                          

   

 

Piper, Suomenlinna, Susisaari, Helsinki

 

 

Havneområdet byder på rigtig mange madkulturelle oplevelser og opdagelser, men du kan også trække dig lidt væk, op til Senate Square, hvor den smukke og imporneredende katedral er at finde, kan du også, i en lille gade tæt herpå, finde Bryggeriet. Her serveres retter der passer til årstiden og deres hjemmebryg, eller var det omvendt (smil). Når man som jeg ikke drikker øl, kan man, og det ikke kun her, men overalt frit tage af de store kander med isvand der sættes på bordet, eller oppe ved disken.
På Bryggeriet nød jeg en grillet portobello svamp, bagte søde kartofler og en limepuré, drysset med persille, hertil var der fri salatbar og hjemmebagt brød.

 

 

Bryggeri, Sofiankatu 2, Hsinki

Frokost på Café Bar no 9, et lille intimt, spartansk og atmosfærisk spisested, hvor der kræses for smagsløgene. Smagsfulde, store portioner til små priser. 
Wokretterne, "Classic coriander" med kylling og grøntsager tilberedt i en soyasauce, samt "Satay" med oksekødsstrimmeler og grøntsager i en cremet kokos/peanut sauce er varmt at anbefale, og så til 10 € pr portion

Café Bar no 9, Uudenmaakatu 9, Helsinki 

En uge i det smukke Finland bød også på nogle gode oplevelser når det gælder aftensmaden, her får du et par gode tips til hvad jeg glædede mig over at ligge vejen forbi...

Renhed er ordet, og det passer lige til mit madglade hjerte. I Finland hentes råvarer ude i naturen, to tredjedele af Finland er dækket af skov, der hersker allemandsret, så spisekammeret er stort. Jagt, fiskeri, bær- og svampepluk bidrager til hovedparten af ingredienserne i madlavningen, hvor tilberedningen er enkel og frisk.

Min absolutte favorit restauration ligger i området Töölö, restaurant Kuu, som serverer finsk gastronomi. Imponerende, informativ service og et rensdyret så veltilberedt, knoldselleripuré, porcini-svampe og tyttebærsauce komponerede rensdyret til perfektion - Spot on!  Kuu leverer høj kvalitet med stor passion! Rensdyr fillet hovedretten kostede 30 €, desserten var også skøn, alle kostede 11 €, vi prøvede to af de fire mulige, en æble parfait med rosmarin, æble sorbet og pinjekerner og en bønne/mælke chokolademousse med tyttebær sorbet og et sprødt stykke wienerbrød.
Når vi engang skal gense skønne Helsingfors, så aflægger vi Kuu endnu et besøg, næste gang vil vi prøve husets menu, som faktisk alle borde fik serveret den aften vi spiste der, det så også meget indbydende ud, blandt andet blev den meget traditionel røget laksesuppe, som spises i gadekøkkenet, serveret som forret...

 

Ravintola Kuu, Toeoeloenkatu 27, Helsinki

Lie Mi, som ligger nær det store center Kamppi, er et fantastisk asiatisk fusion køkken med god afslappet atmosfære.
Vi bestilte mange forskellige retter fra kortet, dette til meget rimelige priser, og det var udsøgt vietnamesisk sund og velsmagende mad, som kan varmt anbefales.

Lie Mi, Eerikinkatu 20, Helsinki

Mit lille finske indslag vil jeg afrunde med en af de oplevelser som sidder allermest i mig, nok fordi det var så rigtigt, intimt og bare lige det jeg elsker i det urbane liv... Kaffe i unikke omgivelser!
Lige en lille sidebemærkning, finnerne er faktisk den mest kaffedrikkende nation i verden, der indtages 4-5 kopper om dagen, og de drikker deres kaffe stærkt.

Café Regatta, Pieni Punainen Tupa ja Perunamaa (Den lille røde hytte med kartoffelmark), som er undertitlen til denne spektakulære og hyggelig - i verdensklasse - café, som ligger lige ved vandkanten. En kraftig duft af kanel og kardemomme byder velkommen allerede udenfor - og man er slet ikke i tvivl om, at det her bliver godt. De absolut bedste korvapuusti'er bages her, i en lille ovn, i et endnu mindre køkken, hvor tre søde piger står tæt og ekspederer, bager, vasker op og åbner døren via et tykt torv der løber i loftet fra disken til døren, når folk balancerer ud med kaffebakker for at sætte livet på pause i et hyggeligt dertilhørende havemiljø.
Vi fik en af de meget  få pladser indendørs, kaffen og krydderierne skulle varme kroppen igennem og alle indtryk skulle snuses ind. En unik oplevelse, hvor kaffekop nr. 2 hører med til kaffekop nr. 1 - dette med en lun, blød og sød Regatta-korvapuusti nydt i det charmerende bådehus, så er man i kaffe-kanelsnegle-himlen!

Indtrykkene fra Regatta fik mig selvfølgelig straks hjem i køkkenet, her får du min variant af den finske kanelsnegl Korvapuusti  ⇐ klik

 

 

Café Regatta, Merikannontie 8, Taka-Töölö/Bortretölö, Helsinki

Slået op d.

Trelde Næs

Arbejdsmæssigt har jeg her i den begyndende danske sommer, haft fornøjelse af at deltage i ture til smukke Trelde Næs, nordøst for Fredericia, næsset ved den sydøstlige munding af Vejle Fjord...

Børn gør det bedste de kan, er min arbejdsplads' grundlæggende positive børnesyn - og ude i naturen, ved skov, strandeng, klinter og sandstrand, er det bare som om, at der bliver det højere til loftet, og der mestres det ekstra, - fællesskab, begejstring, motivation, - skaber livrum, der giver succesfulde oplevelser! 

Børn der bare er børn, børn der bare er sammen, - det er livets skole!

Troldehuset og naturskolen blev indtaget af den skønneste flok unger, hvor naturen og dets ressourcer kom i fokus, og vi lærte om at være skovgæster og udnytte det store spisekammer...
Ramløg dækkede skovbunden og duftede stærkt, en indbydelse som man ikke kunne takke nej til... 

Find opskrifter på det nordiske hvidløg her

 

 

 

Opskriften på Strandarve tzatziki

 

 

Slået op d.

Styr på Julemiddagen

Her får du opskriften på tidplanen til julemiddagen,
- følg den, så kan det ikke gå helt galt...

D. 22. december
  • Har du købt en frossen and, skal den lægges til optøning i køleskabet om morgenen.
  • Lav bordkort af Peberkagedej
D. 23. december
  • Kog risengrøden, og sæt den i køleskabet.
  • Kog og pil kartoflerne til de brunede kartofler
  • Lav Rødkålen
  • Lav kirsebærsaucen
  • Smut og hak mandlerne
D. 24. december
Formiddag
  • Forbered Andestegen
    Rengør og krydr den, og fyld den med æbler og svesker.
    Kom anden i stegeposen, og læg den på køl
  • Lav kogekraften
  • Lav risalamanden færdig, og sæt den på køl
  • Lav Æbler med gelé
    Skræl æblerne, og kog dem i lagen, - lad dem afkøle i lagen på køl
  • Dæk bord
  • Skræl de hvide kartofler, og læg dem i vand
Middag
  • Sæt anden i ovnen, tilberedning ca. 3-3½ time
  • Klip anden ud og læg stykkerne i en badepande
Eftermiddag
  • Træk vinen op
1 time før middagen
  • Kog de hvide kartofler. Hæld vandet fra de kogte kartofler (gem noget til saucen),
    læg et viskestykke over gryden - det holder på varmen.
  • Anret æblerne med gelé
½ time før middagen

Slået op d.

Lucia, en festdag for lyset

Lucia er en smuk traditionel dag, hvor man ønsker at sprede budskab om lys og lykke i verden...
Kvinden Luica, som levede i 300-tallet i Italien//Sicilien, havde viet sit liv til Gud. Hun hjalp fattige og syge mennesker, og om natten kom hun med mad, men hun kunne ikke holde på både lys og fade på samme tid, og derfor måtte hun bære lyset på hovedet.
At være kristen var på dette tidspunkt ikke lovligt. Da een af Lucias bejlere blev klar over hendes løfte om jomfruelighed, angav han hende til Romermagten. Lucia havde prøvet at komme udenom en sådan problematik, dette ved at kradse sine øjne ud, i håb om ingen ønskede sig at få hende som kone. Luica blev dømt til døden, og en bødel sluttede hendes dage af d. 13. december. Santa Lucia er nu ifølge katolsk tro skytshelgen for blinde.
I Sverige har man siden 1600-tallet fejret Lucianatten. Gamle myter fortæller, at i denne nat, som er så mørk og lang, kunne Lucia forveksles med Lucifer. Derfor var det vigtigt at tænde lys og at holde sig vågen. Det gjorde man ved at spise særlige Lucia-boller, lussekatter. Lussekatter er hvedeboller bagt med safran, så de får en gylden farve som ild.
Efter 2. verdenskrig tog man fejringen af Lucia til sig i Danmark, en periode, hvor man virkelig havde brug for lys i mørket... I Danmark//Grønland fejres Luciadag først og fremmest med Lucia-optog. En Lucia-brud med hvide klæder og en lyskrans i håret fører optoget. Bag hende går brudens terner, de såkaldte stjernedrenge, med lys i hænderne, mens de synger Lucia-sangen.
Her finder du opskriften på Lussekatter:
Lussekatte Luciabrød

 

Toke, Lucia-optog på Atuarfik Hans Lynge, 13.12.16 
#Stjernedreng

 

Asbjørn, Lucia-optog på Atuarfik Hans Lynge, 13.12.14 
#Stjernedreng

 

4. årg., AHL 2016

 

Luciasangen på grønlandsk og dansk, sunget af 4.b, AHL

 

8.b, Atuarfik Hans Lynge, 13.12.16, er i køkkenet med mig og bager Lussekatte Luciabrød

 
Slået op d.

Aperlaaq

sne

Nyfalden sne
Lyden af sne
Kender du den?
Lyd fyldt med følelse og magi.
”Sne” et nuanceret begreb, følelser...
Så mange små historier der daler så fint ned...
Nyfaldende historier, sart og blidt.
Små hvide glimt af tro og håb, krystalklart.
Luften er frossen.
Historierne smukke og lydløse...
Øjeblikkets stilstand,
ro,
eftertanke

 

Opskriften på små magiske snebolde, finder ud her

 

snebolde

 

 

Slået op d.

Den grønlandske julestjerne

stjerne

img_20141020_215211

1. søndag i advent.

Det er mørketid i Grønland, men fra i dag lyser de varme orange julestjerner op overalt i vinduerne. Fra julestjernernes skær lyser den hvide sne op, og himlen af de klareste hvide stjerner. Hvis vejret er klart, danser smukke tavse gardiner af et flammende levende lys, i et unikt hav af forskellige grønne og lilla nuancer, rundt på himlen, en smuk og betagende dans fra solens sorte stråler.

Mørketid er hyggetid.

Julen kom til Grønland i 1700-tallet med de kristne missionærer. De første herrnhutter kom til Grønland i 1733, hvor de slog sig ned i Narsaq Kujalleq , i nærheden af Nanortalik. Med Herrnhuterne kom den orange julestjerne. Herrnhut-stjernens opståen har mange fortællinger, den mest kendte er om matematiklæreren, der i 1815 blev ansat på den kostskole, hvor mange Herrnhuter sendte deres børn til. Læreren kunne ikke få børnene til at forstå matematikken, derfor lavede han figurer af pap og papir, som eleverne kunne sætte sammen. Eleverne lærte på den måde om geometri, og Herrnhutstjernen opstod.

I dag lyser den orange julestjerne i de grønlandske vinduer fra 1. søndag i advent til 6. januar, helligtrekongersdag, som et symbol på stjernen over Betlehem.

Julestjerne er tændt, det emmer af jul og hygge!

Grønlandske og danske traditioner forenes i disse skønne kager

palaannguit og klejner

Glædelig 1. søndag i advent
Tamannguassi sapaassuarmi pilluaritsi

 

Slået op d.

Åbenhed – ydmyghed – mod!

Jeg har fået fortalt, at jeg har en professionsbachelor, i mad og æstetik..?
Det har jeg.
Mad er et vigtigt omdrejningspunkt for mig.
Børn er et vigtigt omdrejningspunkt for mig, mine børn,
og de børn jeg er sammen med i mit professionelle virke som lærer.
Mennesker og mad, det hænger så fint sammen.
Det er fællesskab, det er glæde og tid til at være sammen.
Den måde mennesket interagerer med maden, kan beskrives som en æstetisk relation.
Er det ikke smukt?
Menneskets relation til mad, det er ikke kun ren instinkt og overlevelse,
det er også oplevelse og kærlighed!
Hvorfor vælger børn at spise som de gør?
Det kan der være utallige svar på, men et er sikkert, børn interagerer også med mad,
og det kommer til udtryk i reaktioner som ”uhm” og ”adr” .  Værsgo kære voksen,
helt konkrete handlemønstre at tage fat i og blive klogere på.
Børn fortæller også historier – børn har også meninger – lad os tage dem til os!
Lad os være forbilleder, og lad os give plads til fællesskab for alle...
Den æstetiske kommunikation i forhold til mad, forholder sig altså til oplevelser.
Kultur, viden og erfaring er helt centrale for vores æstetiske kommunikation,
hvilket gør det så dybt, og så spændende.
Sanserne socialiserer – mad er kanalen til at lære og åbne op,
både for maden og for vores medmennesker.
Mad er for mig sundhed!
Og det ikke forstået i, at jeg er striks eller liberal lfhc’er, speltmor, glutenforskrækket,
paleofreak, gået fra chia til quinoa - eller noget som helst andet...
Jeg ønsker at inkludere og give plads alt mad i min sundheds-mad-kategori, alt hører sig til.
Med den sunde viden, den sunde fornuft, og med hele den kulturelle rygsæk.
Mad, sundhed, fællesskab.
Familien, venskaber, det nære,
- skal ikke tabe terræn til individuelle projekter, og få status som et trafikalt knudepunkt!
Det er vigtigt!
Sundhed skal vi alle  kvalificeres til at kunne mestre,
nærhed og kærlighed har vi alle ret til!
Med den æstetiske dimension for øjne, forbindes disse i et smukt fællesskab!
Nyd disse skønne billeder,
hvor mennesker for en aften kom tættere på hinanden,
dette igennem sanserne.
En oprigtig lyst til at lære og forstå gav et sundt fællesskab.
Vær åben, vær ydmyg og hav mod!

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Prøve denne opskrift på Spaghetti roulade
- Få børn til at spise squash på en sjov måde
#Børnikøkkenet