Slået op d.

Den grønlandske julestjerne

stjerne

img_20141020_215211

1. søndag i advent.

Det er mørketid i Grønland, men fra i dag lyser de varme orange julestjerner op overalt i vinduerne. Fra julestjernernes skær lyser den hvide sne op, og himlen af de klareste hvide stjerner. Hvis vejret er klart, danser smukke tavse gardiner af et flammende levende lys, i et unikt hav af forskellige grønne og lilla nuancer, rundt på himlen, en smuk og betagende dans fra solens sorte stråler.

Mørketid er hyggetid.

Julen kom til Grønland i 1700-tallet med de kristne missionærer. De første herrnhutter kom til Grønland i 1733, hvor de slog sig ned i Narsaq Kujalleq , i nærheden af Nanortalik. Med Herrnhuterne kom den orange julestjerne. Herrnhut-stjernens opståen har mange fortællinger, den mest kendte er om matematiklæreren, der i 1815 blev ansat på den kostskole, hvor mange Herrnhuter sendte deres børn til. Læreren kunne ikke få børnene til at forstå matematikken, derfor lavede han figurer af pap og papir, som eleverne kunne sætte sammen. Eleverne lærte på den måde om geometri, og Herrnhutstjernen opstod.

I dag lyser den orange julestjerne i de grønlandske vinduer fra 1. søndag i advent til 6. januar, helligtrekongersdag, som et symbol på stjernen over Betlehem.

Julestjerne er tændt, det emmer af jul og hygge!

Grønlandske og danske traditioner forenes i disse skønne kager

palaannguit og klejner

Glædelig 1. søndag i advent
Tamannguassi sapaassuarmi pilluaritsi

 

Slået op d.

Åbenhed – ydmyghed – mod!

Jeg har fået fortalt, at jeg har en professionsbachelor, i mad og æstetik..?
Det har jeg.
Mad er et vigtigt omdrejningspunkt for mig.
Børn er et vigtigt omdrejningspunkt for mig, mine børn,
og de børn jeg er sammen med i mit professionelle virke som lærer.
Mennesker og mad, det hænger så fint sammen.
Det er fællesskab, det er glæde og tid til at være sammen.
Den måde mennesket interagerer med maden, kan beskrives som en æstetisk relation.
Er det ikke smukt?
Menneskets relation til mad, det er ikke kun ren instinkt og overlevelse,
det er også oplevelse og kærlighed!
Hvorfor vælger børn at spise som de gør?
Det kan der være utallige svar på, men et er sikkert, børn interagerer også med mad,
og det kommer til udtryk i reaktioner som ”uhm” og ”adr” .  Værsgo kære voksen,
helt konkrete handlemønstre at tage fat i og blive klogere på.
Børn fortæller også historier – børn har også meninger – lad os tage dem til os!
Lad os være forbilleder, og lad os give plads til fællesskab for alle...
Den æstetiske kommunikation i forhold til mad, forholder sig altså til oplevelser.
Kultur, viden og erfaring er helt centrale for vores æstetiske kommunikation,
hvilket gør det så dybt, og så spændende.
Sanserne socialiserer – mad er kanalen til at lære og åbne op,
både for maden og for vores medmennesker.
Mad er for mig sundhed!
Og det ikke forstået i, at jeg er striks eller liberal lfhc’er, speltmor, glutenforskrækket,
paleofreak, gået fra chia til quinoa - eller noget som helst andet...
Jeg ønsker at inkludere og give plads alt mad i min sundheds-mad-kategori, alt hører sig til.
Med den sunde viden, den sunde fornuft, og med hele den kulturelle rygsæk.
Mad, sundhed, fællesskab.
Familien, venskaber, det nære,
- skal ikke tabe terræn til individuelle projekter, og få status som et trafikalt knudepunkt!
Det er vigtigt!
Sundhed skal vi alle  kvalificeres til at kunne mestre,
nærhed og kærlighed har vi alle ret til!
Med den æstetiske dimension for øjne, forbindes disse i et smukt fællesskab!
Nyd disse skønne billeder,
hvor mennesker for en aften kom tættere på hinanden,
dette igennem sanserne.
En oprigtig lyst til at lære og forstå gav et sundt fællesskab.
Vær åben, vær ydmyg og hav mod!

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Prøve denne opskrift på Spaghetti roulade
- Få børn til at spise squash på en sjov måde
#Børnikøkkenet

 

 

Slået op d.

Glad mave – fibre

Som voksen bør du spise mellem 25 og 35 g kostfibre dagligt.

Kostfibre findes især i de grove kulhydrater fra vegetabilske madvarer som kornprodukter, frugt og grove grøntsager.

Kostfibrene sætter skub i fordøjelsen, da de ikke bliver fordøjet i mavesækken og tyndtarmen, men fordøjes helt, eller delvist i tyktarmen.
Fødevarer med et højt indhold af kostfibre vil altså få maden til at passere hurtigere gennem tarmsystemet, og dermed fremme en god fordøjelse.

Kostfibre reducerer blodets indhold af usundt fedt ved blandt andet at forsinke og hindre en del af madens optagelse, herunder også fedt og kolesterol.

Kostfibre feder ikke, kostfibre er gode erstatninger for fed mad, kostfibre mætter, da de binder meget vand, og det gør, at fødevarer med mange kostfibre får en større volumen, og holder dig mæt i lang tid.

På Videnskab.dk har jeg læst om en undersøgelse, lavet med mus, som viste, at kostfibre får musens tarm til at sende et signal til hjernen om at øge mæthedsfølelsen. Hjernen sendte derefter besked ned til tarmen om at producere en række hormoner, der så fik blodsukkeret sænket og dermed øget energiforbrændingen ved hvile.

Mit budskab til dig; prøve at skrue op for de fiberrige produkter.

Jeg har prøvet at skrue op i denne opskrift: Banan fiberboller, - en banan giver dig 30 g kostfibre. Det er da værd at prøve, ik´..?

 

 

 

Slået op d.

Nuuks bedste kagebager

Min fine titel 2016-2017! Nuuks bedste kagebager! Så stolt, så beæret – og i allerhøjeste grad en titel delt med min Mor, som efter at være landet i Grønland for første gang i sit liv, inden for få timer pakkede sin kuffert ud og berigede mit køkken med ingredienser og bageredskaber, man for et år siden ikke kunne få fingre i på disse nordlige bredegrader.
Flash backward...
Stor glæde og stor lykke over mine forældres ankomst! I min Familie har mad og madglæde altid stået i centrum – det er vores måde at hygge os på. Så indenfor en halv time sad vi tre i en taxi, samtalen gik selvfølgelig på mad – chaufførens søn var nyansat køkkenchef på vores destination, Nuuks Kulturhus, Katuaq, hvor byens Foodfestival blev skudt igang. Smagsprøver på Grønland blev serveret, og mine forældre var solgt! Fisk, der svømmer rundt i de iskolde strømme, kan bare ikke sammenlignes med noget andet – det er virkelig spitzenklasse! Og de ord kommer fra een, som faktisk ikke kan lide fisk, det skyldes måske, at vi allerede i min barndom var forud for nutidens sundhedsanbefalinger, to-gange-om-ugen, vi var på tre, ja nok nærmere fire. Min Far var lystfisker – punktum!
Høje over de første smagsfulde indtryk i Katuaq og udpustning på Café Pascucci, tog vi tilbage til Qinngorput, fyldte glassene med god kold hvidvin, og så gik forberedelserne til den kommende Kagedyst igang. Syltning af Sortebærmarmelade og creme bestående af hvidchokolade og lime blev nænsomt varmet og rørt. Et springende punkt i processen, ingen dug og ingen dryp ned i crememassen... Jeg siger det bare..! Ingen (!) dug (!) - Har siden hen resulteret i min egen lille Storm-P-anordning bestående af køkkenrulle og tape inde i selve køleskabet ved creme-arbejde... Mindre – men yderst vigtig detalje!

 

 

Tidligt næste morgen: Bunde, piskning, samling, sprøjning. Detaljer – detajler – detaler! Vi gik all-in på teknikken og håndværket, en ”åben” lagkage havde vi dristet os ud i... Tungen lige i munden, og her kan min mor virkelig et-eller-andet med sprøjtetekninkker. Erfaring! Swirl, guld-pensling og pincetplacering af bittesmå marmor kugler...
Resultatet var virkelig smukt! Min Mor er god – og hun er så absolut bedre til det der med kager – sammen er vi bedst! Her i Grønland hedder det god-godere-godest – vi er alle tre bøjninger i en og samme tid!
De øvrige deltager var virkelig også dygtige og kom med smukke smukke kage-værker! Dommerpanelet var benhårdt og bestod af yderst faglige og dygtige mennesker! Flere hundrede mennesker var mødt op for at overvære konkurrencen og  i sidste ende smage de konkurrende kager...  Fuldt hus og vi blev alvorligt bekyremde for, om vores sortebær lagkage kunne stå menneskevarmen og de hungrende blikke igennem. Dommerne tog sig god tid. Smag og håndværk blev vendt og drejet. Ligepludselig stod alt stille... Woaw! Nuuks Bedste Kagebager – sammen med min Mor! Tak for oplevelsen, tak for titlen! Sortebær lagkagen er blevet en slags signatur-kage for mig og lavet af flere gange på bestilling... Kaffemik/kager er en vigtig del af den grønlandske tradition, fællesskab og nærhed. Den del rørte jeg og min Mor den dag, da vi tog Kage-bage-titlen i Grønland...